Made In Denmark

Thorbjørn Olesen knækkede putteren og brugte sin wedge på green

Billede
Foto: Jan Mindegaard / Piitch.dk
Thorbjørn Olesen putter for par på hul 18, som ender i en dobbelt bogey.

Det blev en varm dag for Thorbjørn Olesen på førstedagen af European Tour-turneringen Made in Denmark i Himmerland. Ikke kun på grund af vejrguderne velsignelser over Nordjylland, mens især fordi scorekortet efter de 18 huller lignende noget møg.

To bogeys ude på runden, en dobbeltbogey på sidste hul og en samlet score i klubhuset på +4 over banens par.

— Jeg synes egentlig, jeg spillede mange af hullerne helt fint, og jeg var rimelig tæt på på en del huller. Men det er svært at spille golf, når man ikke kan få nogle puts i overhovedet.

På 18. hul, hvor mange tilskuere sidst på eftermiddagen ventede på at se ham og Søren Kjeldsen i den efterfølgende bold, slog Thorbjørn Olesen første slag i højre i en vandhazard, og han måtte spille safe ud på fairway.

Thorbjørn Olesen måtte ud i kanten af vandhazarden på 18. hul for at finde sin bold. Det endte med en dobbelt bogey.
Thorbjørn Olesen måtte ud i kanten af vandhazarden på 18. hul for at finde sin bold. Det endte med en dobbelt bogey.

Men koncentrationen svigtede ham fuldstændig, da han kom på green. Lige som på nogle af banens andre afslutninger brugte Thorbjørn en wedge til at putte bolden i koppen. Det skyldtes, at Thorbjørn kom til at bøje sin putter på bagni. Så på banens sidste fire huller hev han wedgen frem på green. Og det endte efter et sløset tre-put med en dobbelt bogey.

— Det er jo ikke sjovt at komme ind (i klubhuset, red.) efter det. Men jeg må bare prøve at gå ud i morgen og se, om ikke jeg kan hole alle de puts, jeg overhovedet får chancen for.

Alligevel forsøgte han at give tilskuerne igen på den opbakning, de gav ham.

— Jeg synes selv, jeg gik og smilede hele vejen rundt, selv om det selvfølgelig ikke lige gik min vej. Men det var et fantastisk publikum hele vejen rundt. Danskerne er fantastiske til at bakke en op. Det er rigtig fedt, og det gør, at man gerne vil gå ud igen i morgen og prøve at gøre en god indsats og komme lidt tilbage.

Thorbjørn Olesen brugte en wedge til puttingen på de sidste huller på bagni.
Thorbjørn Olesen brugte en wedge til puttingen på de sidste huller på bagni.