Tour

Sulten Fowler i front i The Barclays: 45 huller uden bogey

Billede
Foto: David Cannon / Getty Images
Rickie Fowler har ikke lavet en bogey på 45 huller på Bethpage-banen på Long Island i New York.

En tiltrængt turneringssejr er inden for rækkevidde for Rickie Fowler i The Barclays på PGA-touren i USA. Den 27-årige amerikaner har spillet hæderlig golf inden finalerunden søndag og er gået bogeyfri på de sidste 45 huller.

Lørdag blev de til en runde i -3 – nok til at overtage den samlede føring fra landsmanden Patrick Reed i ni under par. Fowler har et enkelt slags forspring inden de sidste huller søndag.

Og der er noget at bevise for Rickie Fowler, der startede 2016 med et lyn på Europa-touren og tog trofæet i Abu Dhabi HSBC Golf Championship. Men den seneste sejr i USA er over et år gammel. Det er knap 16 måneder siden, han  hentede sin seneste sejr på PGA-touren for over et år siden i The Players Championship på TPC Sawgrass.

Men Fowler og Reed har en brandvarm australier lige i hælene. Adam Scott fyrede en 65’er af lørdag og har kun to slag op til Fowler og et enkelt til Patrick Reed.

Se Rickie Fowlers afsluttende birdie på 18. hul, der sikrede ham sit forspring til Patrick Reed, herunder:

Rickie Fowler's finish on No. 18 at The Barclays

Rickie Fowler has always been a man of style.Even when finishing his round.

Opslået af PGA TOUR på 27. august 2016