Nyheder

Thomas Bjørn trækker stikket og lukker sæsonen: Vi ses i 2017

Billede
Foto: Richard Heathcote / Getty Images
Thomas Bjørn spillede faktisk onsdagens pro-am i Portugal Masters, men han var ikke fysisk klar til at slå ud torsdag middag. Nu lægger han 2016-sæsonen på hylden og ser frem til 2017.

2016 vil aldrig blive en sæson, Thomas Bjørn kommer til at skrive historier omkring. Året har været plaget af skader i ryggen og nakken, som på et tidspunkt har været så slemme, at han først på året reelt frygtede for golfkarrieren.

Og for 16. gang i sæsonen måtte Danmarks mest vindende golfspiller gennem tiderne i går trække sig fra en turnering, da han kort før starten til Portugal Masters heller ikke følte sig fysisk klar til at slå ud fra første tee.

Nu skriver den 45-årige danske veteran på Twitter, at han trækker sig og lukker 2016-sæsonen ned nu.

De kommende måneder vil fokus ligge på restitution og genoptræning, så kroppen kan blive helt fysisk klar til en ny sæson.

Det bliver i slutningen af januar afgjort, hvem der skal være Europas næste Ryder Cup-kaptajn. Her har Thomas Bjørn flere gange ved nævnt som den måske mest seriøse kandidat til posten.