Udstyr

Nu skifter McIlroy også noget af Nike-udstyret ud i sin bag

Billede
Foto: Sam Greenwood / Getty Images

Med sportsgiganten Nikes udmelding i august om, at det store brand ikke længe vil satse på golfudstyr og derfor stopper produktionen af jern, køller og bolde, har en række af golfsportens store ikoner fået frit lejde til at teste nyt grej af.

Og i denne uges WGC HSBC Champions i Kina ser det ud til, at nordireren Rory McIlroy for første gang officielt begynder at skifte ud i bag’en.

Ifølge golf.com har den 27-årige FedExCup-vinder haft ny driver og nye fairway-køller med på driving rangen og på en prøverunde på Sheshan International GC-banen i Shanghai. Valget skulle ifølge det amerikanske medie være faldet på TaylorMade, og driveren skulle være den såkaldte M2-model.

Dermed følger han i sporene efter verdens nummer et og to – australieren Jason Day og amerikaneren Dustin Johnson – der også har været TaylorMades køller i bag’en.

To Nike-sponsorerede danskere er også så småt vil at skifte hardwaren ud. I sidste uge fortalte Lucas Bjerregaard, at han har skiftet driver og bold til Titleist. Thorbjørn Olesen offentliggjorde til gengæld, at han kun har Nike-putteren tilbage i sin bag. De 13 resterende Nike-køller og -jern er skiftet ud med TaylorMade-grej.