Tour

Yderligere to stjerner følger Rory McIlroy ud af Turkish Airlines Open

Billede
Foto: Scott Halleran / Getty Images
Nu trækker Patrick Reed og Henrik Stenson sig også fra næste uges Turkish Airlines Open.

Først var det Tiger Woods, der meldte afbud. For et par timer siden meddelte Rory McIlory så, at han på grund af sikkerhedssituationen i Tyrkiet ikke stiller op i næste uges Turkish Airlines Open i Belek-området øst for storbyen Antalya.

Og nu trækker yderligere to af de stjerner, der ellers skulle have været på startlisten til den først af tre final series-turneringer på Europa-touren sig fra listen.

Henrik Stenson, der med sin andenplads i HSBC Champions i Kina søndag morgen overtog førstepladsen på Race To Dubai-listen fra englænderen Danny Willett, kommer ikke til start. Ifølge Golf Channel tager han i stedet hjem til Florida for at træne og blive klar til de efterfølgende uger.

Heller ikke den amerikanske Ryder Cup-spiller Patrick Reed tager tilsyneladende til Tyrkiet. Reed har tidligere indikeret, at han ville tage til Belek og spille Turkish Airlines Open, og så sendt som i går stod han på startlisten.

Med Henrik Stensons afbud mangler hele syv ud af de 10 øverste på Race To Dubai-listen i næste uges turnering i Tyrkiet. Ud over Stenson og McIlroy mangler også Alex Noren, Rafa Cabrera Bello, Louis Oosthuizen, Chris Wood og Branden Grace på listen.