Udstyr

Her er ECCO’s svar på en moderne, åndbar og vandtæt golfsko

Billede
Foto: ECCO

Teknologien har været i højsædet hos ECCO, der nu lancerer det, den danske skoproducent betegner som en banebrydende golfsko, som både er vandtæt, men som også giver fødderne ånde, selv når det er varmt.

Skoen, ECCO Cool, er udviklet i samarbejde med virksomheden Gore, der blandt andet er kendt for deres Gore-Tex-funktioner i vanter, sko, tøj og regntøj.

Det banebrydende ved den nye sko er den såkaldte Gore-Tex Surround-teknologi, der også gør skoen åndbar i sålerne. Skoen er udstyret med luftkanaler i sålen, så varme og fugt kan komme ud under fødderne.

— Det er første gang, nogen i golfbranchen har været i stand til at lave total åndbarhed uden at gå på kompromis med vandtætheden, siger Michael Waack, der er chef for ECCOs golfdivision, i en pressemeddelelse.

ECCO Cool-skoen bliver en del af firmaets forårs- og sommerkollektion i 2017 og vil koste 2.000 kroner, når den kommer i handlen.