Udstyr

Så er det officielt: ECCO skriver sponsoraftale med 19-årig superstjerne

Billede
Foto: Skærmdump / Golf Channel
Billedet her er fra 'Morning Drive' på den amerikanske golfkanal, Golf Channel, i morges, hvor Lydia Ko bar ECCO's logo på en af polo-flipperne.

Som man allerede kunne få fornemmelsen af i går, har den danske skoproducent ECCO signeret en sponsoraftale, der kan vise sig at være en af de mest lukrative nogensinde.

ECCO med hovedsæde i Sønderjylland bekræftede her onsdag middag, at virksomheden har skrevet kontrakt med den 19-årige, newzealandske superstjerne Lydia Ko, der frem over vil spille i danske golfsko.

Lydia Ko offentliggjorde i går, at hun skifter udstyr fra Callaway til PXG. Det skete blandt på den amerikanske golf-kanal, Golf Channel, hvor hun optrådte i ECCO-sko og med det danske skomærke på polo-trøjen.

Og i dag bekræftede ECCO så nyheden om, at den 19-årige verdensetter vil spille i den nye ECCO BIOM G2-sko fra den her sæson.

Lydia Ko har her hen over årsskiftet justeret markant på hele sit setup: I efteråret stoppede hun samarbejdet med sin caddie, i december kom det frem, at træneren David Leadbetter ikke fortsætter. I går offentliggjorde hun sit skiftet til PXG. Og i dag kom så aftalen med ECCO.