Nyheder

Skadet McIlroy melder afbud til første Rolex Series-turnering på Wentworth næste uge

Billede
Foto:

Den nordirske golfstjerne, Rory McIlroy, er åbenbart ikke helt komme sig oven på den skade i ribbenene, som har plaget ham i store dele af foråret og som udspring af benhård træning i vinterpausen.

28-årige McIlory har – for at skåne kroppen og restituere – derfor meldt fra til næste uges BMW Championship på Wentworth, som er den første af årets store Rolex Series-turneringer, der samler hele den europæiske golfelite i England.

— Det er selvfølgelig en skuffende beslutning at tage. Men jeg er nødt til at sikre, at jeg kommer mig helt, siger Rory McIlory i en pressemeddelelse.

Nordirerens skade kom allerede under BMW South Africa Open i januar, hvor han for alvor mærkede smerte omkring ribbenene. Men han spillede turneringen færdig og sluttede på andenpladsen efter omspil mod Graeme Storm.

Efterfølgende måtte Rory McIlroy dog trække sig fra turneringen i Abu Dhabi ugen efter, og han var heller ikke med i Dubai i starten af februar.

BMW Championship i næste uge bliver i øvrigt første gang i år, at Søren Kjeldsen gør sin entre på European Tour efter at have tilbragt første del af sæsonen på den amerikanske PGA Tour.