Tour

Thorbjørn Olesen solidt kørende fra start i tysk Porsche-turnering

Billede
Foto: Tony Marshall / Getty Images

Trods en dobbeltbogey og en enkelt bogey var Thorbjørn Olesen ret godt kørende på førstedagen af Porsche European Open på European Tour.

Den 27-årige dansker åbnede turneringen syd for den dansk-tyske grænse på Green Eagle Golf Courses i Hamborg med en 69’er (-3) til en lovende 16. plads efter første runde.

Til gengæld var der ikke så meget fart over feltets fire andre danskere, der alle skal i et andet gear i morgen, fredag, for at komme med videre i weekenden.

Lasse Jensen ligger på en 97. plads efter en 73’er (+1), Thomas Bjørn og Jeff Winther ligger side om side som nummer 109 efter hver en 74’er (+2), mens Lucas Bjerregaard med en 77’er (+5) fik en tung start nederst i feltet.

I den anden ende af leaderboardet har den amerikanske Challenge Tour-spiller Julian Suri taget det gode spil med til Tyskland. Han fører den tyske Porsche-turnering efter en 66’er (-6) sammen med englænderen Richard McEvoy.

De to er tre slag foran gruppen med Thorbjørn Olesen.

Leaderboard – Porsche European Open