Made In Denmark

Tysk gensyn i Himmerland: Skadet Martin Kaymer gør comeback i Made in Denmark

Billede
Foto: Andrew Redington / Getty Images

En skade i skulderen har sat en kæp i hjulet på den tyske golfstjerne Martin Kaymers kompakte sommerprogram.

Efter The Open, som han spillede og gennemførte på smertestillende medicin, har han måtte melde afbud til denne uges store WGC-turnering, Bridgestone Invitational, samt næste uges major, PGA Championship, efter råd fra sine læger.

Det var den dårlige nyhed i den statusopdatering, den 32-årige tysker lagde på Facebook i torsdags.

Den gode nyhed – især set med danske øjne – er, at Martin Kaymer satser kraftigt på comeback i august under Made in Denmark, hvor han fik debut sidste år.

Dermed får det danske golfpublikum mulighed for gensyn med den karismatiske tysker, som efter sidste års turnering på Himmerland Golf & Spa Resort roste den danske European Tour-turnering til skyerne.